Gå til indholdet
  • 33 25 50 75
  • Gammel Kongevej 29, København V
Instagram Facebook-square Youtube
Main Menu
  • Forestillinger
    • Sister Act
    • Kinky Boots
    • Tidligere forestillinger
  • Planlæg dit besøg
    • Praktiske oplysninger
    • Virtuel tour
    • Salsplan
  • Gavekort
  • Om Teatret
    • Teatrets historie
    • Rundvisninger
    • Billedgalleri
    • Plakat- og programsalg
    • Kontakt
    • Pressefotos
    • Cookie- og privatlivspolitik
  • Grupper
    • Gruppebilletter og arrangementer for grupper
    • Grupperundvisninger
    • Middag med Mord
    • Skoler
  • Erhverv
    • Events
    • Erhvervsklub
  • Jobs
  • Restaurant
Køb billet online

Spilleperiode:

8. februar til 7. april 2024.

Spilletider:

Ons til tors 19:30, fre 20, lør 15 og 20, søn 15.

Varighed:

2 timer og 45 min. inkl. 20 min. pause.

Aldersanbefaling:

Fra 12 år.

FESTEN PÅ HØJE HÆLE VENDER TILBAGE

Vinderen af Reumert-prisen ’Årets Bedste Musical’ og sæsonens bedst anmeldte musical vender tilbage med Silas Holst i sit livs rolle som drag queenen Lola. En rolle han modtog en Reumert for ’Årets Bedste Mandlige Hovedrolle’ for i 2022.

En skøn, rørende og livsbekræftende musical om venskab, kærlighed og modet til at være sig selv. Varmhjertet og morsom med energiske dansenumre og ny musik af popikonet Cyndi Lauper.

NYE VEJE I NYE SKO

Charlie, der er arving til en skofabrik, kæmper for fabrikkens overlevelse. Hjælpen kommer uventet da han møder den flamboyante natklub-artist og drag queen Lola. Sammen beslutter de at producere ”kinky boots” – glitrende og meget højhælede støvler til mænd. Så sker der noget!  

De to meget forskellige mænd opdager, at de har mere tilfælles, end de nogensinde havde forestillet sig. En skøn livsbekræftende fortælling om at skifte – ikke bare sko – men også tankesæt for at skabe noget unikt sammen: Kinky Boots og et særligt venskab.

BEDSTE MUSICAL

Kinky Boots har vundet det hele: Tony Award og Olivier Award for bedste musical og sågar Grammy Awards. Senest modtog Det Ny Teater opsætning af Kinky Boots Reumert-prisen ‘Årets Bedste Musical’.

Handlingen i Kinky Boots er baseret på den britiske film af samme navn.

Køb billet online

Det Kreative Team

Manuskript
Harvey Fierstein

Harvey Fierstein

Han voksede op i Brooklyn, NewYork og sang i drengekor som barn. Som ung blev han først skuespiller og medvirkede i en række serier og film – blandt andre den i Danmark nok så kendte Tv-serie Cheers, ligesom han medvirkede i filmen Mrs. Doubtfire som Mr. Frank Hillard. Han har også lagt stemmer til en lang række karakterer i tegnefilm, blandt andre i Mulan 1. og 2.

Harvey Fierstien var en af de første skuespillere, der talte åbent om sin homoseksualitet, og da han gav sig til at skrive musical-manuskripter, var det også i LGTB-miljøerne, han hentede sin inspiration. I 1982 skrev han manuskript til Torch String Triology, som gav ham en Tony Award, og det følgende år gentog han kunststykket med manuskriptet til La Cage aux Folles, som Det Ny Teater opførte i 1996. I 2013 opnåede han sin tredje Tony Award som manuskriptforfatter med Kinky Boots. Fierstein har talt om, at det specielle ved dette manuskript var, at det var skabt over en virkelig historie med udgangspunkt i en dokumentarfilm, der rummede en historie om en meget usædvanlig måde at redde en familievirksomhed på. Han ville dog gerne fokusere på historien om to meget forskellige mænd, der finder ud af, at de her mere tilfælles end de anede. Den menneskelige vinkel var producenterne Daryl Roth og Hal Luftig med på. Og det blev i den grad bakket op af komponist Cyndi Lauper. Det viste sig klogt – Kinky Boots vandt hele 6 Tony Awards herunder for bedste manuskript og for bedste musik. Forestillingen havde premiere i Chicago i efteråret 2012 og åbnede på Broadway i foråret 2013, hvor den spillede uafbrudt de næste seks sæsoner. Forestillingen blev sideløbende et kæmpehit i Londons Westend og har desuden fejret triumfer rundt om i resten af verden.

Musik & sangtekster
Cyndi Lauper

Cyndi Lauper

Cyndi Lauper voksede op i Queens, New York. På et tidspunkt fik hun en guitar af sin storesøster, og da hun blev smidt ud af high school, spillede hun i forskellige cover-bands. Hun gjorde sig bemærket som en sanger, der kunne bevæge sig i fire oktaver. Hun fik sin første pladekontrakt med bandet Blue Angel i starten af firserne, men det var med soloalbummet  She is So Unusual (1983), at hun fik sit gennembrud. Med debut-albummet brød Cyndi Lauper barrierne ned mellem den mørke punk og den polerede new romance, som var de to modpoler på firsernes musikscene. Med sine outrerede kostumer og specielle hårfarver lignede hun en farverig punker, og hun skrev sange om oprør og om at være sig selv som kvinde. Hun var således en rebel, der voksede ud af punken, men hun gjorde det i sange og med et mere elektronisk lydbillede, der rummede masser af elementer fra new romance genren. På den måde blev hun en af de første kunstnere, der gav ideerne bag punken bred appel, og i løbet af et par år blev hun både et amerikansk stil- og musikalsk-ikon.

I 1985 skrev hun filmmusik til filmen The Goonies, og i 1986 kom den succesfulde opfølger til debutalbummet med titlen True Colors. Cyndi Lauper har til dags dato solgt mere en 50 millioner albums, der blandt andre rummer sange som Girls Just Want to Have Fun, Time after Time og True Colors. Titelnummeret til det andet album blev udover et verdenshit også – til hendes store glæde – en signatur-sang i det amerikanske LGTB-miljø. De følgende årtier har Cyndi Lauper bevæget sig frit mellem musikalske stilarter og kunstneriske discipliner – hun har blandt andet vundet en Emmy som skuespiller.

I 2013 bad vennen og manuskriptforfatteren Harvey Fierstein hende skrive musikken til Kinky Boots – hvilket hun sagde ja til. Hun havde prøvet kræfter med musikteater nogle år tidligere som skuespiller i rollen som Jenny i The Three Penny Opera af Betolt Brecht. I arbejdet med musikken til Kinky Boots lagde hun meget stor vægt på at skrive sange meget specifikt til de enkelte karakterer og de castede skuespillere – og hun justerede løbende sangene under prøverne op til premieren på forestillingen. Forestillingen åbnede i Chicago 2012 og derefter på Broadway i 2013, hvor den spillede uafbrudt de næste seks år.

Iscenesættelse & koreografi
Lee Proud

Lee Proud

Uddannet fra Italia Conti Academy i London. Har på Det Ny Teater koreograferet Spillemand på en Tagryg og Oliver! og debuterer som instruktør med Kinky Boots. Han har koreograferet en lang række forestillinger i både Storbritannien, resten af Europa og i Asien. Bl.a. Elf i Tivoli. Han har vundet adskillige priser, bl.a. Griman Award for Best Choreographer for Matilda på Reykjavik City Theatre i 2019; International Best Achievement Recognition Award “Best Choreographer” i 2017; The OffWestEnd Award (Offie) “Best Choreographer” for Allegro på the Southwark Playhouse i 2017, TheOffWestEnd Award (Offie) “Best Choreographer” for Grand Hotel in London og Mack and Mabel i 2016. Lee co-instruerede desuden Legally Blonde med Nikolai Foster.

Scenografi
Paul Farnsworth

Paul Farnsworth

Uddannet i teaterdesign på Wimbledon School of Art. Har på Det Ny Teater skabt scenografi og kostumer til bl.a. Peter Pan, My Fair Lady, The Sound of Music, The Producers, Wicked, Love Never Dies, Evita, Billy Elliot, Jekyll & Hyde, Anything Goes, Annie Get your Gun, Spillemand på en Tagryg og Dance of the Vampires. Han har derudover skabt scenografi og kostumer til langt over 100 forestillinger, og modtog i 1997 en Olivier Award for sin scenografi til Passion. Blandt hans teaterdesigns til forestillinger i England kan nævnes The Producers, Jesus Christ Superstar, Annie Get Your Gun, Candide, Afraid of the Dark, Charley’s Aunt, The Boy Friend, Whistle Down The Wind, The Way of the World, Smash, On Your Toes, Lend Me A Tenor, Mrs. Warren’s Profession, Entertaining Angels, Noises Off, Shall We Dance, Flashdance The Musical, Half a Sixpence, Dr. Doolittle og Scrooge (Green Room Award for Best Set & Costume Design).

Musikalsk indstudering
Per Engström

Per Engström

Diplomeksamen fra Musikhögskolan i Stockholm med kantor- og organisteksamen i 1978 og orkester- og kordirigenteksamen i 1982. På Det Ny Teater har Per Engström dirigeret samtlige opførelser af The Phantom of the Opera og Cats. Han har endvidere på Det Ny Teater dirigeret og virket som musikalsk instruktør på The Producers, Skønheden og Udyret, The King and I, Les Misérables, Mary Poppins, Wicked, Annie, Singin’ in the Rain, Love Never Dies, Crazy For You, Evita, Billy Elliot, The Sound of Music, Jekyll & Hyde, Anything Goes, Chicago, Annie Get Your Gun, Spillemand på en Tagryg, Dance of the Vampires, Waitress og Oliver! Har været ansat ved Malmö Stadsteater, operaen i Göteborg samt Oscars Teatern i Stockholm, hvor han bl.a. dirigerede The Phantom of the Opera fra 1989-95.

Lysdesign
Timothy M. Deiling

Timothy M. Deiling

Blev udnævnt som “Young Lighting Designer of the Year” af Association of Lighting Designers i 2008. Han har siden designet lys på mere end 200 professionelle teaterproduktioner i Londons West End, Broadway samt til turnéer og film. Senest SIX, American Idiot, Knights Of The Rose, Club Tropicana, Our House, Crazy for You, Guys & Dolls, Moby Dick og Annie Get Your Gun. Han har ydermere arbejdet som Associate Lighting Designer på National Theatre samt på forestillinger som Chicago, Scottsboro Boys, White Christmas, 9 to 5 the Musical og Pippin i England.

Lyddesign
Richard Sharratt

Richard Sharratt

Arbejdede i adskillige år på engelske landsdelsscener, førend han flyttede til Londons West End sammen med Blood Brothers. Her mixede han lyden på mange forestillinger, før han fik premiere på uropførelsen af The Phantom of the Opera og blev associate lyddesigner på forestillingen over hele verden, deriblandt på Det Ny Teater i 2000. På Det Ny Teater har han derudover designet lyd på The Producers, Wicked, Singin’ in the Rain, Love Never Dies, Billy Elliot og Dance of the Vampires. Han har været associate lyddesigner på adskillige andre forestillinger, bl.a. Starlight Express i Japan og Australien, talrige opsætninger af Queens We Will Rock You, samt lavet lyddesign til bl.a. Disney’s Beauty and the Beast i London og Stuttgart.

Associate choreographer
Charlotte Gale

Charlotte Gale

Uddannet fra Millennium Performing Arts i London i 2008. Har medvirket i Top Hat på Aldwych Theatre, Carousel på Arcola Theatre og i Elf på Dominion Theatre i London. Hun har efterfølgende været koreograf-assistent på Elf i Tivoli, København, og på Allegro på Southwark Playhouse, London. Hun underviser på Arts Educational, Urdang og London Studio Centre.

Oversættelse
Kenneth Thordal

Kenneth Thordal

Komponist, tekstforfatter, musiker, sanger og oversætter. Har for Det Ny Teater oversat The Book Of Mormon og Waitress. Har derudover oversat musicals, film og TV programmer, bl.a.  Eminems 8 Mile og South Park. Han har igennem sin karriere udgivet flere albums, spillet utallige koncerter i ind- og udland og skrevet tekst og musik til danske kunstnere, bl.a. Dicte, Peter Sommer, Tobias Trier, Peter Laugesen, Poul Krebs, Carsten Lykke og Oliver Zahle. Som komponist, tekstforfatter og kapelmester har han bl.a. arbejdet med teateropsætningerne Kong Arthur, Alice i Eventyrland og Frankenstein Genskabt. I maj 2007 modtog han Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat, og i marts 2010 modtog han komponistforeningen DJBFA’s Hæderspris. I 2013 blev musikforestillingen Frankenstein Genskabt præmieret af Statens Kunstfond for ”bedste musik til musikdramatisk værk i perioden 2010-2013”.

Medvirkende

Lola/Simon
Silas Holst

Silas Holst

Teaterdebuterede i 2006 i The Producers på Det Ny Teater, hvor han senere har medvirket i The King And I, Chicago, Crazy For You, Anything Goes og senest i The Book of Mormon. På andre teatre har han medvirket i: Den Skaldede Frisør, Saturday Night Fever, Dirty Dancing, Hairspray, West Side Story, Mamma Mia, Grease og Den Lille Havfrue. Har i flere sæsoner deltaget i Vild Med Dans på TV2, hvor han har ført flere dansepartnere til førstepladsen. Han har desuden haft sit eget tv-program. I 2014 medvirkede han i Rottefælde Revyen og modtog årets Talentpris ved Revyernes Revy. I sommeren 2021 medvirkede han i Nykøbing Falster Revyen.

Charlie Price
Simon Nøiers

Simon Nøiers

Uddannet fra Den Danske Scenekunstskole, Musicalakademiet, i 2007. Har på Det Ny Teater senest medvirket i The Producers, som Ældste McKinley i The Book of Mormon, og derudover i Chicago, Anything Goes, Beauty and the Beast, Evita, Crazy For You og Singin’ in the Rain. På andre teatre har Simon bl.a. medvirket i Terkel The m.f. Musical, Spamalot, Grease, Shrek, Mamma Mia, The Wild Party, The Sound of Music og High Schol Muiscal 1 og 2. Har indtalt flere hundrede tegnefilm samt reklamer, lydbøger mm. Er desuden medstifter, skuespiller og forfatter på Revyen i Helsingør, hvor han i 2021 modtog prisen som årets revygennembrud.

Lauren
Kristine Yde Eriksen

Kristine Yde Eriksen

Uddannet fra Det Danske Musicalakademi i 2008 og danser fra Dansestudiet Århus i 2005. Har på Det Ny Teater medvirket som Kathy Selden i Singin’ In The Rain, Annie, Mary Poppins, Les Misérables og The King and I. Hun debuterede i titelrollen i musicalen Nikki på Theater Casino Zug i Schweiz og har bl.a. medvirket i Mirakel på Det Kgl. Teater, spillet Liesl i The Sound of Music, Sofie i Mamma Mia samt Søs i Far til Fire i Tivolis Koncertsal, Ariel i Den Lille Havfrue og Inga i Young Frankenstein på Fredericia Teater. Kristine lægger desuden dansk stemme til Anna til Disneys Frozen.

Nicola
Nikoline Harriet Breienholt

Nikoline Harriet Breienholt

Uddannet fra Den Danske Scenekunstskole, Musicalakademiet, i 2017 samt Master of Arts, Musical Theatre – Guildford School of Acting, University of Surrey. Har på Det Ny Teater medvirket i Miss Saigon, Waitress og Oliver! samt på Fredericia Teater medvirket i Shubidua the Musical. Derudover American Idiot i Den Grå Hal Christiania, Jesus Christ Superstar på Århus Teater samt Bad Girls The Musical på Guildford School of Acting.

Don
Søren Bang

Søren Bang

Uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 2005. Har på Det Ny Teater medvirket i Billy Elliot, The Sound Of Music og Jekyll and Hyde. Derudover har han medvirket i talrige forestillinger på Aalborg Teater i perioden 2006-11, bl.a. Hair, Gasolin Teaterkoncert, Troldmanden fra Oz og Nordkraft, samt på Folketeatret i Jesus Christ Superstar, I Sidste Øjeblik, Hitler On The Roof og Mens Vi Venter På Godot, og på Det Flydende Teater i Pagten.

Pat
Mette Ladekarl

Mette Ladekarl

Uddannet fra Det Danske Musicalakademi i 2006. Har på Det Ny Teater medvirket i Wicked. Hun debuterede i Mød mig på Cassiopeia på Nørrebros Teater og medvirkede siden i genopsætningen på Gladsaxe Ny Teater. Har derudover medvirket i turnéforestillingen Lyset over Skagen, samt i Musikteatret Holstebros opsætninger af Les Misérables, Baronessen fra Benzintanken og The Producers samt i Revyperler og Menstrup Revyen.

Trish
Jenny Asterius

Jenny Asterius

Uddannet ved Wendelsberg FHSK (1999-2000), Musikalakademien (2000-2002) og workshops ved Royal Academy of Music 2000-2002. Har på Det Ny Teater medvirket i The Producers, Love Never Dies og Jekyll & Hyde. Har på Det Kongelige Teater medvirket i Cabaret, på Malmö Opera i Dr Zivago, på Aarhus Teater i Les Misérables og på Göta Lejon i Priscilla. Jenny har haft talrige engagementer som showartist og sangsolist på krydstogtskibe, varieteer, feriecentre og hos Wallmans, og har derudover medvirket i flere TV-film for SVT, bl.a. Arne Dahl: Ont Blod og krimi-miniserien Morden i Sandhamn.

George
Kim Hammelsvang

Kim Hammelsvang

Uddannet fra Odense Teater i 2006. Har på Det Ny Teater medvirket som Monsieur Reyer i The Phantom of the Opera, i Les Misérables først rollen som Grantaire og senere som kroværten Thénardier, som Robertson Ay i Mary Poppins, Boq i Wicked, Bert Healy i Annie, Rod i Singin’ In The Rain, Monsieur D’Arque i Skønheden og Udyret, Herr Zeller i The Sound Of Music, Spider i Jekyll & Hyde the Musical, Charlie Davenport i Annie Get Your Gun, Missionspræsident i The Book of Mormon, Professor Abronsius i Dance of the Vampires, Carmen Ghia i The Producers og senest som Engineer i Miss Saigon. Debuterede som Jasja i Tjekhovs Kirsebærhaven på Odense Teater og har efterfølgende bl.a. spillet Pilatus i Jesus Christ Superstar og Loke i Valhalla på Folketeatret, Sezuan i Skammerens Datter 1 og 2 på Østre Gasværk og haft roller på Det Danske Teater, Husets Teater, Fredericia Teater, Momentum samt i revyer og kabareter. Senest som Zan-Zan i Atlantis i Tivoli samt Lunte i Nissebanden i Julemandens Land i Cirkusrevyens telt. Nomineret til Årets Dirch 2014 og blev Årets mandlige revykunstner 2016.

Harry
Henrik Lund

Henrik Lund

Uddannet fra Holberg Skolens musicallinje i 1997, Danseværkstedet i 1998 og Ramberg School of Ballet and Contemporary Dance i 2002. Har på Det Ny Teater medvirket i The Producers, The King and I, Mary Poppins, Annie, Singin’ In The Rain i rollen som Cosmo Brown (som han modtog en Reumert-pris for), Beauty and the Beast, Billy Elliot, The Sound of Music, Anything Goes, Chicago, The Book of Mormon, Dance of the Vampires og senest Waitress. Har på andre teatre medvirket i Annie Get Your Gun, Crazy Christmas Cabaret og ved Alvin Ailey American Dance Theaters gæstespil i København 2009.

Mr. Price
Morten Kristensen

Morten Kristensen

Uddannes fra Den Danske Scenekunstskole, Musicalakademiet, i 2023 og debuterer derefter på Det Ny Teater.

Richard Bailey
Niklas Frandsen

Niklas Frandsen

Uddannet fra Performing Arts School, Göteborg, i 2019. Har på Det Ny Teater medvirket i Miss Saigon, Spillemand på en Tagryg og Oliver! Han har ydermere været engageret i forestillinger på Fredericia Teater, Det Kongelige Teater og NørregadeTeatret.

Angel
Morten Daugaard

Morten Daugaard

Uddannet fra Joop van der Ende Academy i Hamburg i 2011. Har på Det Ny Teater medvirket i Crazy for you, Evita og Beauty and the Beast. Har ydermere medvirket i Cabaret på Kiel Stadttheater 2011-12, A Chorus Line i Wien 2012, og Ich War Noch Niemals In New York i Zürich 2012-13. Har på Fredericia Teater efterfølgende medvirket i Disneys Aladdin the musical, Prinsen af Egypten og Tarzan the musical, samt på Det Kongelige Teater i West Side Story.

Angel
Paul James Rooney

Paul James Rooney

Uddannet fra The Royal Ballet School og Elmhurst Ballet School. Har på Det Ny Teater medvirket i The Producers, Dance of the Vampires og Spillemand på en Tagryg. Arbejder som koreograf, underviser og danser og har bl.a. medvirket i Nøddeknækkeren og Sylfiden i Tivoli, Billy Elliot på Malmø Opera, Wind in the Willows i The Royal Opera House, London og på verdensturné med Matthew Bournes Swan Lake.

Angel
Patrick Svingholm Terndrup

Patrick Svingholm Terndrup

Uddannet fra Det Danske Musicalakademi i 2012. Har på Det Ny Teater medvirket i The Book of Mormon. Har på Fredericia Teater medvirket i Disneys Aladdin the musical, Den Lille Havfrue, Klokkeren fra Notre Dame og Tarzan the musical samt på andre teatre i Shrek The Musical, Dirty Dancing, Grease, Hairspray, Flashdance, Saturday Night Fever og Den Skaldede Frisør. Vandt i 2014 en Reumert Talentpris for sin rolle som Igor i Young Frankenstein.

Angel
Oliver Poulin

Oliver Poulin

Uddannet fra Den Danske Scenekunstskole, Musicalakademiet, i 2020. Har på Det Ny Teater medvirket i The Producers, Kinky Boots og Miss Saigon. Har tidligere medvirket i Klokkeren fra Notre Dame – The Musical på Fredericia Teater.

Angel
Simon Fichman

Simon Fichman

Uddannet fra Den Danske Scenekunstskole, Musicalakademiet, i 2020. Har på Det Ny Teater medvirket i Spillemand På En Tagryg og på Det Kongelige Teater i West Side Story.

Angel
Rein Oskar Evensen

Rein Oskar Evensen

Uddannet fra Musikk- og teaterhøyskolen og har en bachelor i dans fra Kunstskolen i Oslo. Har i Norge medvirket i Matilda på Folketeatret.

I andre roller
Johan Klitgaard

Johan Klitgaard

Uddannet fra Den Danske Scenekunstskole, Musicalakademiet, i 2019. Har medvirket i Leonora Christina på Odense Teater, Klokkeren Fra Notre Dame på Fredericia Teater og Teaterkoncerten C.V. Jørgensen på Aarhus Teater og Aveny-T.

Markus Emil Borg

Markus Emil Borg

Uddannet fra Den Danske Scenekunstskole, Musicalakademiet, i 2021. Har på Det Ny Teater medvirket som Fyedka i Spillemand På En Tagryg.

Linea Høeg

Linea Høeg

Uddannet fra Den Danske Scenekunstskole, Musicalakademiet, i 2021. Har på Folketeatret medvirket som Annika i Pippi Langstrømpe samt i Grease på turné.

James Leece

James Leece

Uddannet fra Royal Ballet School og The London Studio Centre. Har på Det Ny Teater medvirket i Spillemand på en Tagryg, Dance of the Vampires, Oliver!, The Producers og Miss Saigon. Har derudover medvirket i en lang række balletter og musicals i England. Har bl.a. spillet Johnny i Dirty Dancing, titelrollen i The Snowman og Don Lockwood i Singin’ in the Rain. I Danmark har han ydermere medvirket i Nøddeknækkeren i Tivoli.

Nadin Reiness

Nadin Reiness

Uddannet fra Performing Arts School, Göteborg, i 2010. Har på Det Ny Teater medvirket i Oliver! Ydermere har hun medvirket som Louise i Mamma Mia! i Danmark og Finland, i Elf The Musical i Tivoli, Prinsen af Egypten på Fredericia Teater, West Side Story og Dirty Dancing i Operaen og som Linda i Saturday Night Fever.

Lars Meldgaard

Lars Meldgaard

Uddannet fra Den Danske Scenekunstskole, Musicalakademiet, i 2018. Har på Det Ny Teater tidligere medvirket i Annie Get Your Gun samt i Fredericia Teaters produktion af Klokkeren fra Notre Dame.

Elise Ruusunen

Elise Ruusunen

Uddannet fra Det Danske Musicalakademi i 2012. Har på Det Ny Teater medvirket i Annie, Crazy For You, Beauty and the Beast som Silly Girl, The Sound of Music, Anything Goes, Annie Get Your Gun, Spillemand på en Tagryg, Oliver! og senest The Producers. Derudover har hun bl.a. medvirket i Cabaret i Tivoli, Aladdin, Young Frankenstein og Tarzan the musical på Fredericia Teater, Ingvar! samt Flashdance the Musical på turné.

Ivan Persson

Ivan Persson

Uddannet på The Urdang Academy – Professional Dance and Musical Theatre i London. Har medvirket i bl.a. Mary Poppins, Sweet Charity og som Alan i A Chorus Line på Stadsteatern.

Det Ny Teater - KINKY BOOTS  2/2022
Det Ny Teater - KINKY BOOTS  2/2022
Det Ny Teater - KINKY BOOTS  2/2022
Det Ny Teater - KINKY BOOTS  2/2022
Det Ny Teater - KINKY BOOTS  2/2022
Det Ny Teater - KINKY BOOTS  2/2022
Det Ny Teater - KINKY BOOTS  2/2022
06
Det Ny Teater - KINKY BOOTS  2/2022

3 måder at købe billetter

1. Online

Hele døgnet
Køb billet online her

2. Telefonisk

33 25 50 75
Se vores åbningstider

3. Personligt

Gl. Kongevej 29
Se vores åbningstider

★★★★★★★★★★ 5/10

En triumf

Fejende flot musical. Det Ny Teaters opsætning af musicalen Kinky Boots er forrygende underholdning.

Politiken

 5/10

Sjov, stærk og sexet musical om medmenneskelighed

Power-musicalen Kinky Boots.

Jyllands-Posten

 5/10

Musical-triumf på høje hæle Topprofessionelt supershow

Højeksplosive dansenumre.

Berlingske

 5/10

De lovede en "fest på høje hæle". Og de leverede.

BT

 5/10

Byens bedste show

Silas Holst har aldrig været bedre.

CPH Culture

 5/10

En glamourøs hyldest til medmenneskelig respekt

For fuld udblæsning og glimt i øjet. Et overflødighedshorn af glamourøs dans.

Iscene

 5/10

Hold nu op en fest!

Hvis du sidder derhjemme og overvejer at købe billet, så pas på med at vente for længe. For det her er altså en fest, du gerne vil med til.

Scenekanten

 5/10

En fest i høje hæle

Løfter barren til uanede højder i Det Ny Teaters succesmusical Kinky Boots.

Out & About

 5/10

En forrygende fest

Tilskuerne hviner af fryd.

Frederiksborg Amts Avis

 5/10

Kinky Boots sparker røv

Min ledsager smilte så meget, at han var nervøs for at ligne en fejlopereret ansigtsløftning.

Det Sku' Du Se

 5/10

Et brag af en forestilling

Kinky Boots bør blive endnu et hit på Københavns førende musicalteater.

Morten Buckhøj.dk

 5/10

Et show for fuld akustik, vokal og koreografisk udblæsning

Man forlader teatret i hæle-opløftet humør.

XQ28

 5/10

Overdådig, toptrimmet og helhjertet

Kinky Boots bliver mere end en forførende fest af en musical. Forestillingen går målrettet efter hjertet, ikke efter næh-, ih-, og åh-effekterne.

Fyens Stiftstidende

 5/10

Ensemblet løfter taget

Medrivende musik og skuespillernes ægte spilleglæde gør Kinky Boots til en længe ventet fornøjelse

Veckotidningen

 /10

Show for alle pengene

På Det Ny Teater er der klar wow-faktor, når Silas Holst som Lola går på scenen sammen med sine Angels.

POV International

 /10

Enestående

Glitrende shownumre, medrivende koreografi, en ren glædesinjektion.

Sveriges Radio

 /10

Vildt underholdende Silas er skoenes gud

Kinky Boots er et scoop. Glem alt om ligegyldigt stiletshow. Hvert eneste frækt bundet snørebånd oser af livslyst.

Information

 /10

Fræk og underholdende Forrygende i udførelsen

Kinky Boots er et scoop. Kort og godt forførelse på den helt rigtige måde.

Børsen

Tilmeld dig teatrets

nyhedsbrev

Modtag informationer om premierer, særarrangementer, billetsalg mv. på Det Ny Teater. TeaterNyt udsendes 10 gange om året. Du kan når som helst afmelde dig igen.

Billetter

Læs mere

Planlæg dit besøg

Læs mere

Erhverv

Læs mere

Restaurant

Læs mere

Billetkontor
  • Tlf. 33 25 50 75
  • billet@detnyteater.dk
  • Gammel Kongevej 29
  • 1610 København V
  • Se åbningstider
Administration
  • Tlf. 33 25 60 05
  • adm@detnyteater.dk
  • Gammel Kongevej 29
  • 1610 København V
Forestillinger
  • Sister Act
  • Kinky Boots
  • Tidligere forestillinger
Planlæg dit besøg
  • Praktiske oplysninger
  • Salsplan
Om teatret
  • Teatrets historie
  • Rundvisninger
  • Plakat- og programsalg
  • Pressefotos
  • Jobs
Planlæg dit besøg
  • Praktiske oplysninger
  • Salsplan
Grupper
  • Gruppebilletter og arrangementer for grupper
  • Grupperundvisninger
  • Events
  • Erhvervsklub
  • Middag med Mord
  • Skoler
Følg os
Facebook-f Instagram Youtube
  • Privatlivspolitik
  • Handelsbetingelser
Billetkontor
  • Tlf. 33 25 50 75
  • billet@detnyteater.dk
  • Gammel Kongevej 29
  • 1610 København V
  • Se åbningstider
Administration
  • Tlf. 33 25 60 05
  • adm@detnyteater.dk
  • Gammel Kongevej 29,
  • 1610 København V
Information
  • Planlæg dit besøg
  • Privatlivspolitik
  • Handelsbetingelser
  • Pressefotos
  • Jobs
  • Planlæg dit besøg
  • Privatlivspolitik
  • Handelsbetingelser
  • Pressefotos
  • Jobs
  • Planlæg dit besøg
  • Privatlivspolitik
  • Handelsbetingelser
  • Pressefotos
  • Jobs
  • Planlæg dit besøg
  • Privatlivspolitik
  • Handelsbetingelser
  • Pressefotos
  • Jobs
Følg os
Facebook-f Instagram Youtube

© 2022 Det Ny Teater

Administrer samtykke til cookies
Vi bruger cookies til at optimere vores websted, services, samt markedsføring.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}
Forestillinger
Sister Act
Kinky Boots
Planlæg dit besøg
Praktiske oplysninger
Salsplan
Virtuel tour
Gavekort
Om Teatret
Teatrets historie
Rundvisninger
Billedgalleri
Plakatsalg
Kontakt
Jobs
Cookie- og privatlivspolitik
Grupper
Gruppebilletter
og arrangementer for grupper
Gruppe rundvisninger
Middag med mord
Skoler
Erhverv
Events
Erhvervsklub
Restaurant
Køb Billetter
Køb billet online

Oh no! What has happened? This is not good

A mistake has occurred as i should have been replaced with a lot more sexier text than me. Help our web designer by pointing this out