Mel Brooks
Mel Brooks’ kærlighedsbrev til Broadway
Mel Brooks er kendt over hele verden. Hans komiske genialitet har været åbenlys, siden han begyndte sin karriere som manuskriptforfatter for Sid Caesar i tv-udsendelsen Your Show of Shows i 1951. Han er siden kendt som filminstruktør og manuskriptforfatter på en lang række filmkomedier, hvor en stor del i dag er klassikere. F.eks. Young Frankenstein (1974), Blazing Saddles (1974), History of the World part 1 (1981) og The Producers (1967). Hans talent er alsidigt, og han er en af de få, der både har vundet en Tony Award (teater), en Academy Award (film), en Grammy Award (musik) samt en Emmy Award (tv).
Mel Brooks’ musikalitet
I Mel Brooks’ film fornemmer man hans musikalitet, og han har ofte indlagt musicalnumre, som et humoristisk twist, hvor de mest kendte er Springtime For Hitler fra The Producers og The Spanish Inquisition fra History of the World part 1. Numre som Mel Brooks selv har skrevet tekst og musik til.
Mel Brooks drømte som barn om at blive Broadway-komponist og tekstforfatter som Cole Porter og Irving Berlin. Han oplevede første gang et Broadway-show som 9-årig i 1934, da hans onkel havde fået billetter til Anything Goes med Broadway-stjernen Ethel Merman i hovedrollen. Her følte han, at han var så tæt på himlen, som han nogensinde ville kunne komme. Fra den dag var han forelsket i Broadway musical comedy.
Forelskelsen i musicals
Med musicalversionen af Mel Brooks oscarvindende film The Producers gik drømmen i opfyldelse. Mel Brooks skrev både dialogen, sangteksterne og musikken. Han blev musicalkomponist og -forfatter.
Mel Brooks’ forelskelse i genren skinner igennem i The Producers, da især musicalens sange rummer hilsner til andre musicals og teaterpersonligheder. Nogle er indlysende som parodier, mens andre er mere skjulte.
The Producers omhandler den fallerede teaterproducent Max Bialystock, og de mange forestillingstitler, han gennem årene har produceret, er alle titler som refererer til rigtige eksisterende Broadway-shows. F.eks. begynder The Producers lige efter premieren på Bialystocks produktion af Funny Boy – en ny musicaludgave af Hamlet, hvis titel er en hilsen til Jule Stynes musical Funny Girl fra 1964. Det samme er tilfældet ved Bialystocks næste premiere: forestillingen Springtime For Hitler der skal blive så stort et flop, at forestillingen lukker efter én opførelse, hvorefter Bialystock kan stikke af med de penge, hans investorer har skudt ind i produktionen. Her har Mel Brooks leget med titlen på komediefilmen og skuespillet Springtime for Henry fra 1933.
Parodi, parafrase og pastiche
Musikalsk er flere af numrene pasticher over store Broadway-komponisters stil, hvilket skaber den fuldendte klassiske Broadway-lyd. Således begynder The Producers med nummeret ”Opening Night”, som låner flere elementer fra Cole Porters ”Another Op’nin, Another Show” fra musicalen Kiss Me, Kate (1948), bl.a. de to sanges rytmik, orkestrering og fremdrift har flere ligheder.
Mel Brooks er jøde ligesom de komponister, der skabte Broadway: Irving Berling, George Gershwin, Jerome Kern, Richard Rodgers, Oscar Hammerstein II, Leonard Bernstein m.fl., der alle har jødiske rødder og højst er 2. generation i USA. Det er derfor ikke tilfældigt, at nummeret ”King of Broadway”, som introducerer Max Bialystock og hans fortræffeligheder på Broadway, lyder af jødisk klezmer-folkemusik. Nummeret leder tankerne hen på numre som ”To Life” fra Fiddler On The Roof (1964) og Fagins ”Reviewing The Situation” fra Oliver! (1960).
Revisorkorets triste vers, som indleder ”I Wanna Be A Producer”, er som taget ud af Jerome Kerns Show Boat (1927), hvor stevedoren Joe synger ”Ol’ Man River”, mens den angiveligt ringeste Broadway-instruktør Roger de Bris og hans kreative team har en forkærlighed for Leonard Bernsteins West Side Story (1957). Da Max Bialystock og Leo Bloom ringer på ved Broadway-instruktøren, spiller ringeklokken første strofe fra ”I Feel Pretty”, og Roger de Bris’ efterfølgende nummer om hans kunstneriske mantra ”Keep It Gay” rummer flere referencer til samme sang. ”Keep It Gay” er f.eks. i teksten bygget op omkring de samme tre trin som ”I Feel Pretty”, hvor Maria synger ”I Feel Pretty and witty and gay”. I The Producers synges der ”Shows should be more pretty, shows should be more witty, shows should be more… What’s the word? Gay”! Begge numre er ydermere skrevet som en medrivende vals.
Da Max Bialystock afholder audition for at finde skuespilleren, der skal spille titelrollen i Springtime For Hitler, indledes scenen med de karakteristiske toner fra audition-nummeret i musicalen A Chorus Line (1975), og forspillet til Hitlers store solonummer ”Heil Myself” er en parafrase over ”Somewhere Over The Rainbow” fra The Wizard of Oz (1939). Shownummeret ”Springtime For Hitler” rummer ydermere en visuel hilsen til koreografen Busby Berkeley, der skabte ikoniske formationer og scenebilleder i musicalen 42nd Street (1933).
Prisvindende kærlighedsbrev
Siden The Producers havde urpremiere, er musical-komedier som bl.a. The Book of Mormon (2011), Shrek (2008) og Something Rotten! (2015) skrevet på samme måde med musikalske referencer til de musicals, de står på skuldrene af. Musical-komedier hvor musikken begynder at fungere som et humoristisk element i sig selv ved at spille på forhistorien til de numre, de læner sig op ad eller direkte parodierer. Aldrig på en plat eller hånende måde, men i stedet med en overmåde kærlighed til Broadway-musicals som genre. Som Mel Brooks selv har sagt – The Producers er hans ”love letter to Broadway”. Et kærlighedsbrev som publikum og anmeldere siden kastede deres kærlighed over:
Mel Brooks vandt med The Producers bl.a. Tony Awards for Bedste Musical, Bedste Manuskript, Bedste Musik og Bedste Orkestrering. Måske fordi den på raffineret vis omkranser alt det bedste, Broadway gennem tiden har præsenteret på sin egen originale facon. I dag er The Producers fortsat amerikansk teaterhistories mest prisvindende musical.
Premiere 22. september på Det Ny Teater i en ny spektakulær og overdådig opsætning.
