Gå til indholdet
  • 33 25 50 75
  • Gammel Kongevej 29, 1610 København V
Instagram Facebook-square Youtube
Main Menu
  • Forestillinger
    • Miss Saigon
    • Love Me Kenter
    • Tidligere forestillinger
  • Planlæg dit besøg
    • Praktiske oplysninger
    • Virtuel tour
    • Salsplan
  • Gavekort
  • Om Teatret
    • Teatrets historie
    • Rundvisninger
    • Billedgalleri
    • Plakat- og programsalg
    • Kontakt
    • Pressefotos
    • Cookie- og privatlivspolitik
  • Grupper
    • Gruppebilletter og arrangementer for grupper
    • Grupperundvisninger
    • Middag med Mord
    • Skoler
  • Erhverv
    • Events
    • Erhvervsklub
  • Jobs
  • Restaurant
Billetter

Spilleperiode:

Januar - maj 2008

Spilletider:

Varighed:

Aldersanbefaling:

Handlingen

Kongen af Siam (i dag: Thailand) ansætter i 1862 den smukke engelske guvernante Anna Leonowens til at undervise sine børn, de kongelige prinser og prinsesser, i et forsøg på at indføre vestlig kultur i sit land. Hun ankommer til Bangkok med sin søn Louis, begge fyldt med bange anelser. Da de er ankommet til paladset, får Anna et chok, da hun får at vide, at hun og sønnen ikke vil få deres eget hus at bo i, således som Kongen havde lovet hende. Hun overværer også ankomsten af Tuptim, en slave bragt dertil fra Burma af Lun Tha som en gave til Kongen af Siam. Kongen er glad for Tuptim og vender det døve øre til Annas beklagelser over at skulle bo i paladset. Han tilkalder så alle sine børn, så de kan møde Ann, og de kommer ind på række i et imponerende optog. Da de er gået igen, vækker Lady Thiang Annas medfølelse med Tuptim, da hun forklarer, at Tuptim og Lun Tha er dybt forelskede, og at når Lun Tha først er vendt tilbage til Burma, vil de aldrig se hinanden igen. Anna kan føle behørig medfølelse, for hun kan aldrig glemme hvor meget hun selv elskede sin nu afdøde ægtemand Tom.

I paladsets park indrømmer Kongen, at han slet ikke er sikker på noget, at han ikke ved hvor meget hans børn bør lære, eller hvad der er rigtigt eller forkert. Men Anna har ikke sådanne skrupler. Da hun og børnene først har lært hinanden at kende, udvikler der sig et enestående bånd af sympati og ømhed mellem lærer og elever. Ikke desto mindre er Anna ulykkelig og stadig fast besluttet på at bo sammen med sin søn, og ikke i paladset som tyende, men i deres eget hus. Hun betror sine følelser til Kongen i utilslørede vendinger, og Kongen minder hende lige så kraftfuldt om, at hun blot er tyende og må opføre sig derefter. Denne meningsudveksling bringer Anna i den grad ud af fatning, at hun fornærmet går sin vej og i enrum giver sit raseri luft. I mellemtiden mødes Tuptim og Lun Tha hemmeligt i mørket i paladsets have for at sværge hinanden kærlighed.

En krise er under udvikling i Siam. En agent i Singapore har opdaget breve til briterne, hvori Kongen af Siam beskrives som en barbar, og det foreslås at gøre Siam til et protektorat. Denne oplysning ryster Anna voldsomt, for trods hendes uoverensstemmelser med Kongen er hun kommet til at beundre ham og kan ikke tolerere, at han kaldes en barbar. Hun kommer til Kongens arbejdsværelse for at undskylde over for ham, at hun mistede besindelsen. Da Kongen fortæller hende om sine politiske vanskeligheder og underretter hende om, at Sir Edward Ramsey og andre højtstående engelske mænd og kvinder nu kommer til Siam for selv at dømme, foreslår Anna, at de skal underholdes i stor stil, men med en europæisk middag og bal, og med alle de siamesiske prinser og prinsesser i europæisk klædedragt. Medens dette foregår, er Lun Tha og Tuptim i en anden del af paladset i færd med at lægge planer om at løbe bort sammen.

De besøgende englændere underholdes med et kæmpebal og en ballet ”Onkel Thomas Lille Hus”, hvori Onkel Toms Hytte er oversat til og udtrykt i siamesisk dans. Besøget er en kæmpesucces: Sir Edward behøver ikke yderligere beviser på, at han her har med kultiverede og følsomme mennesker at gøre og ikke med barbarer. Både Anna og Kongen er opstemte over den succes, deres anstrengelser har ført til, og dette ansporer Anna til at beskrive andre europæiske skikke over for Kongen, blandt andet selskabsdans. Pludselig bringes Tuptim til Kongen. Hun er blevet grebet på fersk gerning i forsøg på at flygte. Kongen befaler at hun skal piskes, men Anna tager heftigt hendes parti og forhindrer Kongen i at udføre denne befaling. Lun Tha er imidlertid blevet slået ihjel.

Nu føler Anna, at hun ikke kan forblive i Siam længere, og gør forberedelser til at vende tilbage til England. Men før hun når at rejse, bliver Kongen alvorligt syg. På sit dødsleje bønfalder Kongen hende om at blive i Siam, og lover at opfylde enhver betingelse hun måtte pålægge ham. Da de kongelige børn tilslutter sig denne bøn, nænner Anna ikke at forlade det land, det folk og mest af alt de elever, hun er kommet til at elske. Hun beslutter sig for at blive for at hjælpe hans unge søn, kronprinsen – hendes yndlingselev – regere sit folk.

Fiktionens og virkelighedens Anna

Handlingen i The King and I er baseret på Margaret Landons roman ”Anna and The King of Siam” fra 1944 om Anna Leonowens, der blev lærerinde for de kongelige børn i Siam i 1863.

Romanen er baseret på Anna Leonowens to erindringsbøger, den første fra 1870: The English Governess at the Siamese Court – med undertitlen: Being Recollections of Six Years in the Royal Palace at Bangkok. (Den engelske guvernante ved det siamesiske hof – erindringer fra seks år i det kongelige palads i Bangkok. ) I 1873 kom så “The Romance of the Harem”, der blandt andet rummer historien om Tuptim. Det siamesiske hofs intriger og ældgamle ritualer beskrives fabulerende og farverigt. Kongen er en både fascinerende men også grusom mand fuld af lidenskab, der ikke tøver med at torturere sine fjender eller kvinder, der ikke behager ham. Bøgerne blev i den vestlige verden mere eller mindre accepteret som den skinbarlige sandhed – uanset talrige protester fra det daværende Siam. Man korrigerede både helt elementære fakta så som at Anna Leonowens ikke var guvernante, men blot de kongelige børns engelsklærer – og hun var ikke ansat i 6 år – men i 5. De vilde påstande om kongens grusomhed brød man sig heller ikke om; kongen smed ikke de hustruer, der ikke behagede ham i mørke fangekældre. I tilfældet med den unge pige Tuptim påstår Leonowens, at pigen forelskede sig i en munk, hvorefter kongen underkastede dem begge tortur og derpå brændte dem levende på bålet i fuld offentlighed. En begivenhed Anna selv påstår at have overværet.

I 1944 udgav så den amerikanske forfatterinde Margaret Landon romanen “Anna and the King of Siam”, der er baseret på begge Anna Leonowens’ erindingsbøger. Bogen blev øjeblikkeligt en bestseller, og Hollywood filmatiserede den i 1946. Historien var dog lang fra udtømt med dette. Det succesfulde musical-komponistpar Rodgers & Hammerstein lod sig inspirere af såvel fortællingen som filmen og åbnene i 1951 på Broadway med musicalen The King and I, der i 1956 blev filmatiseret. Både forestilling og film blev forbudte i Thailand. Årsagen hertil var en paragraf i den thailandske censurlov fra 1930, der forbyder filmproducenter at portrættere Thailands monarki på respektløs vis. Filmen fra 1956 blev forbudt på grund af ”historiske og kulturelle forvrængninger”, som var faldet thailanderne for brystet.

I 1999 blev Margaret Landons roman endnu en gang filmatiseret, denne gang med Jodie Foster i rollen som Anne. Man var opmærksomme på problemet med den stærkt kritiske indstilling fra den thailandske regerings side, og manuskriptet blev gennemskrevet fem gange for at opnå deres godkendelse. Der vedblev dog med at være for meget Hollywood og for lidt virkelighed i historien, så optagelserne blev henlagt til Malaysia og filmen forbudt i Thailand.

Men hvem var hun så egentlig denne sælsomme engelske lærerinde, om hvem vi med sikkerhed ved, at hun rent faktisk opholdt sig ved det siamesiske hof i årene 1862-67 og underviste kongens børn. Hun påstod selv, at hun var født i 1834 som datter af en engelsk kaptajn i hæren, Thomas Crawford. Nu er Anna Leonowens jo ikke ligefrem den første kvinde i historien, der har løjet om sin alder. Det virkelige årstal skulle være 1831. Men hendes far var tilsyneladende heller ikke kaptajn i hæren. Han var møbelsnedker og hed Thomas Edwards. Han meldte sig til hæren, men blev dog kun sergent. Faderen døde allerede før lille Anna blev født. Moderen giftede sig senere med en korporal i hæren. Anna havde en ældre søster, Eliza, der giftede sig med en tidligere officer i 1845 og fik en søn, der – som et lille kuriosum – senere blev far til Hollywood gyser-stjernen Boris Karloff. Tilbage til Anna. Hun påstod i sine bøger, at hun selv giftede sig med Thomas Leon Owens, en officer i den britiske hær i 1849. Det viser sig dog, at Thomas Leon Owens i virkeligheden havde et civilt kontorjob og intet med hæren havde at gøre. Han bestred et ydmygt job i hotelbranchen, da han pludselig dør i en alder af 33 og efterlader hende som enke og mor til to små børn, pigen Avis og drengen Louis. Ved hans død skifter hun efternavn til Leonowens – det er det navn, der fremgår af hans dødsattest. Muligvis en skrivefejl fra de lokale myndigheders side – men det falder i hendes smag og hun bærer det resten af livet. Anna forsøger at starte en skole for at kunne forsørge sig selv og børnene, men uden den store succes. Hun får så et tilbud fra den siamesiske konsul i Singapore om at blive den nye engelsklærerinde for kong Mongkuts børn ved hoffet i Bangkok. Anna har desperat brug for pengene. Hun sender sin datter tilbage til England og tager kun sønnen Louis med til Siam. Man er ikke helt klar over begrundelsen for at datteren sendes til England; muligvis har det at gøre med det kvindesyn, Anna Leonowens har været klar over herskede ved det Siamesiske hof. Men man ved det ikke. I fem år tjener hun som lærer ved kong Mongkuts hof. Mongkut er den dag i dag en højt respekteret konge i Thailand. Han skulle have været et fascinerende menneske, der både ønskede at forny sit rige og samtidig var rundet af ældgamle traditioner. Kongen var i virkeligheden et dybt religiøst menneske, der havde levet i 27 år som munk, før han som 47-årig besteg tronen i 1851. Han må dog have været både viril og from, for det lykkedes ham dog ikke desto mindre at blive far til ikke færre end 82 kongelige børn med to dronninger og 23 andre hustruer. Mongkut gjorde meget for at indføre moderne videnskab og teknologi til Siam, hvilket man stadig husker ham for.

Det er svært at sige hvor nært et forhold der rent faktisk bestod mellem kongen og Anna. At forestille sig, at det har haft ligefrem romantiske undertoner, er ifølge moderne kilder næppe sandsynligt. Men at hun må have haft en vis betydning kan ses af det faktum, at kongen nævner hende i sit testamente. Anna Leonowens egentlige afrejse fra Bangkok havde intet at gøre med Mongkuts død, men hun var dog i færd med at forhandle en forlængelse af sin ansættelse, da kongen pludselig blev syg og døde. Mongkuts søn Chulalongkorn blev ligesom sin far en meget populær konge, der regerede frem til sin død i 1910. Han traf efter sigende sin gamle lærerinde, Anna Leonowens i London i 1897, tredive år efter hun havde forladt Bangkok, og skulle ved den lejlighed have takket hende for deres tid sammen. Og det er ganske vist – præcis som i forestillingen – at Chulalongkorn ændrede en række af Siams gamle love, herunder den, der krævede at kongens undersåtter faldt på knæ for kongen for at vise underdanighed. Han ophævede også slaveriet i Siam.

Anna kom efter Siam til USA og arbejdede efter udgivelsen af hendes første bog som lærer på Berkeley School i New York City i begyndelsen af efteråret 1880. Hendes navn findes i annoncer for skolen i New York Times i sensommeren 1880. Senere flyttede hun til Halifax, Nova Scotia i Canada, hvor hun blev involveret i uddannelsen af kvinder, var kvindesagsforkæmper og en af grundlæggerne af Nova Scotia College of Art and Design. Senere flyttede hun til Montreal, hvor hun døde 80 år gammel den 19. januar 1915 og blev begravet på Mount Royal Cemetery. – Adam Price

Autorerne

Musik
Richard Rodgers

Richard Rodgers

Manuskript og sangtekster
Oscar Hammerstein II

Oscar Hammerstein II

Forfatter
Margaret Landon

Margaret Landon

Det Kreative Team

Iscenesættelse og koreografi
Lisa Kent

Lisa Kent

Lisa_Kent.jpg

Uddannet fra The Bush Davies School, UK. Har instrueret og koreograferet i flere lande, og The King and I er hendes 10. produktion i Danmark. Af West End-produktioner kan bl.a. nævnes Edna the Spectacle på Haymarket Theatre, The Music Man og Kiss Me Kate med New Shakespeare Company og forestillinger i Shakespeare’s Globe Theatre. Desuden turné i USA og UK med forestillingen Scrooge samt Crazy for You i Sydafrika og Me and My Girl i Sydafrika, Berlin, UK Tour og Danmark. For Det Ny Teater har Lisa Kent tidligere iscenesat og koreograferet Crazy for You, The Producers og Skønheden og Udyret. Lisa har senest  iscenesat Maktå på Straen på Rogaland Teater i Stavanger samt High School Musical i Fredericia.

Scenografi
Terry Parsons

Terry Parsons

Terry_Parsons.jpg

Har designet scenografi og kostumer til utallige forestillinger over hele verden. Uddannet fra Cardiff Art College og London’s Central School of Art og var allerede i sin studietid tilknyttet The Belgrade Coventry, hvor han senere blev chefdesigner. Terry Parsons har designet til ikke mindre end 37 West End-produktioner, herunder South Pacific, Sweet Charity, Some Like it Hot og Singin’ in the Rain, samt en række internationale opsætninger, bl.a. Fame, Grease, Romeo og Julie og Les Liaisons Dangereuses. For Det Ny Teater har Terry Parsons tidligere designet Skønheden og Udyret.

Musikalsk indstudering
Per Engström

Per Engström

Diplomeksamen fra Musikhögskolan i Stockholm (med kantor- og organisteksamen i 1978 og orkester- og kordirigenteksamen i 1982). Har været ansat ved Malmö Stadsteater, operaen i Gøteborg samt Oscars Teatern i Stockholm, hvor han bl.a. dirigerede The Phantom of the Opera fra 1989-95. På Det Ny Teater har han dirigeret The Phantom of the Opera, Cats, The Producers og Skønheden og Udyret, i Malmø senest Mozarts Tryllefløjten og Nicolais opera De Lystige Koner i Windsor. Han har desuden gæstedirigeret hos de fleste svenske symfoniorkestre.

Medvirkende

Kong Mongkut
Peter Jorde

Peter Jorde

Peter_Jorde.jpg

Uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater. Har på Det Ny Teater spillet og sunget Orlofsky i Flagermusen, Bela Zangler i Crazy for You, Tony i West Side Story, Kaptajn von Trapp i The Sound of Music, Fantomet i Phantom of the Opera i hele 3 sæsoner, Udyret i Beauty and the Beast, og senest advokaten Billy Flynn i Chicago. Derudover hovedroller i bl.a. Piraterne fra Penzance på Gladsaxe Teater, Show Boat, The Rocky Horror Show og Grease på Nørrebros Teater, og Konferencieren i musicalen Cabaret på Aarhus Teater.

Anna Leonowens
Charlotte Guldberg

Charlotte Guldberg

Charlotte_G.jpg

Uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 2003. Har på Det Ny Teater tidligere spillet Maria i The Sound of Music samt Belle i Skønheden og Udyret. Derudover medvirket i bl.a. Farlige Forbindelser på Østre Gasværk og Rottefælde-revyen, og senest kunne Charlotte Guldberg opleves som Nancy i Oliver! i Tivoli. Har endvidere spillet hovedrollen i filmen ”Steppeulve” samt medvirket i tv-serien ”Ørnen”.

 

Tuptim
Mia Karlsson

Mia Karlsson

Mia_Karlsson.jpg

Uddannet fra Musikhøjskolen i Malmø og Kulturama i Stockholm. På Det Ny Teater har Mia Karlsson sunget Christine Daaé i The Phantom of the Opera, Søster Margaretta i The Sound of Music og senest Belle i Skønheden og Udyret. Mia Karlsson har tidligere spillet Tuptim i The King and I på Slagthuset i Malmø, Grete i Hans og Grete og Zerlina i Don Juan på Skånska Operan samt medvirket i Stjärndamm på Folksoperan i Stockholm. Hun har desuden sunget Maren Kristine i en opera om komponisten Carl Nielsen.

 

Lun Tha
Tomas Ambt Kofod

Tomas Ambt Kofod

Tomas_K.jpg

Uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater og derefter ansat på Svalegangen i Aarhus. Spillede Jesus Christ i filmen The Testaments i Utah, iscenesat af Academy Award-vinderen Keith Merrill. Har medvirket som Nick Piazza i Fame på Aarhus Teater og Odense Teater og som Chris i Miss Saigon på Aarhus Teater. Har på Det Ny Teater spillet Raoul i The Phantom of the Opera, Monsieur D’Arque/Udyret i Skønheden og Udyret, samt Leo Bloom i The Producers.

 

Kralahome
Hans Henrik Voetmann

Hans Henrik Voetmann

HH_Voetmann.jpg

Uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater 1970-73. Har spillet mere end 100 roller på københavnske teatre og på turneer i provinsen. Har på TV bl.a. spillet Fjeld i tv-serien ”Nynne” på TV3, og på film medvirket i bl.a. Kongekabale, Råzone, Kunsten at græde i kor og senest To verdener.

 

Lady Thiang
Isabella Kragerup

Isabella Kragerup

Isabella_K.jpg

Uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium 2007 og har sideløbende arbejdet med stemmen hos lærere som Nadine George og Sonja Kehler. Har spillet hovedrollen som Magnolia i Show Boat på Aarhus Teater samt medvirket i Show Boat, Honk! og Den Grimme Ælling på Nørrebros Teater, i Pinafore, Robin Hood og Skatteøen på Folketeatret, og i Livsens ondskab og Peters jul på Amagerscenen. Har endvidere medvirket i Orfeus & Eurydike på Det Fynske Opera og senest i Tivolis opsætning af Oliver!

 

Kaptajn Orton/Edward Ramsay
Peter Zhelder

Peter Zhelder

P_Zhelder.jpg

Uddannet fra Statens Teaterskole i 1987. Medvirkede i 1989 i spillefilmen Dansen med Regitze, hvilket førte til roller i forestillinger som bl.a. Moliére, Parasitterne, Komedie i Grænselandet, Guys and Dolls, Gøngehøvdingen, Pelle Erobreren, Pinafore, Gud, hvor de løber! og Romeo og Julie. Zhelder har også en aktiv filmkarriere og har medvirket i tv-serier som Bryggeren, Troldebjerget, Edderkoppen, Huset ved hullet og Ørnen.

 

Elin Abelin

Elin Abelin

Elin_Abelin.jpg

Uddannet på Det Kgl. Teaters balletskole og Balletakademiets musicallinie i Gøteborg. Har spillet Kim i Showboat på Nørrebros Teater, Dorothy i Troldmanden fra Oz på Lisebergsteatern, Polly i Treskillingsoperaen, Philia i A Funny Thing Happened… og Eva i Streber på Östgötateatern. Har lagt stemme til over 50 tegnefilmsfigurer på både svensk og dansk, bl.a. Anna Leonowens i Kungen och Jag. Har tidligere medvirket i Skønheden og Udyret på Det Ny Teater.

 

Trine Bonnerup

Trine Bonnerup

Trine_Bonnerup.jpg

Uddannet fra Balletakademiet i Gøteborg og Danseværkstedet i København. I Gøteborg har hun medvirket i bl.a. Vem Där? og i Nøddeknækkeren på Teater Thalia, i A Chorus Line på Operan samt i Rhapsody in Rock på Ullevi Stadion. På Det Ny Teater har hun medvirket i The Producers,  Beauty and the Beast og senest Chicago.

Camilla Brylle

Camilla Brylle

Camilla_Brylle.jpg

Privat uddannet hos operasanger Kirsten Scultz-Hansen. Har spillet adskillige hoved- og ensembleroller på diverse amatørscener i Nordsjælland siden 1999 – både skuespil, musical, operette og opera, bl.a. Maria i West Side Story (2002) og Adalena i Atlantis (2005), begge for Herlev Revy og Teater,  Adele i Flagermusen (2004), Lilli/Kate i Kiss Me, Kate (2005) og Mabel i Piraterne fra Penzance (2006), alle for Birkerød Musik Dramatisk Forening, samt Papagena i Tryllefløjten i Rudersdal (2007). Camilla Brylle får sin professionelle debut med The King and I på Det Ny Teater.

 

Kristine Yde Eriksen

Kristine Yde Eriksen

Uddannet danser fra MBT Danseteater 2001 og Dansestudiet 2005 i Århus. Uddannes som musicalperformer fra Det Danske Musicalakademi i Fredericia juni 2008. Har bl.a. medvirket i Annie, Sweeney Todd og The Wild Party på Fredericia Teater, i danseforestillingen The Me Nobody Knows på MBT Danseteater, Egtvedpigen i Aarhus og Vejle Musikhuse samt i Aalborg Kulturhus.

 

Linda Eriksson

Linda Eriksson

Linda_Eriksson.jpg

Uddannet på Balettakademien (yrkesförberedande) i Göteborg 1997-98, Kulturamas musikalartistlinje i Stockholm 1998-99 og Balettakademiens yrkeslinje i Göteborg 1999-2001. Var med i den svenske Popstarsgruppe Supernatural i årene 2001-2003, men er nu i gang med en solokarriere. Har endvidere medvirket i musicalen Josef og som sanger på Vikinglines shows 2004-07.

 

Hayley Franks

Hayley Franks

Hayley_Franks.jpg

Uddannet på Elmhurst Ballet School og English National Ballet School. Har optrådt med London City Ballet og English National Ballet samt i The Phantom of the Opera i Basel og på turné i England. På Det Ny Teater har hun været swing og dansekaptajn i The Phantom of the Opera og Cats, koreografiassistent på The Producers, director-/koreografassistent og swing på Skønheden og udyret og koreografassistent på Chicago.

Steffen Hulehøj Frederiksen

Steffen Hulehøj Frederiksen

SH_Frederiksen.jpg

Uddannet musicalperformer fra Det Danske Musicalakademi i Fredericia 2007. Har senest medvirket som danser og skuespiller i Hair på Ålborg Teater 2007 og desuden spillet  Jack i Into the Woods (Showcase 2007), Tobias i Sweeney Todd (Showcase 2007) og Baby John i West Side Story på Fredericia Teater 2006.

Sicilia Gadborg

Sicilia Gadborg

Har studeret på Balettakademien i Göteborg og uddannes som musicalperformer fra Det Danske Musicalakademi i Fredericia juni 2008.  Sicilia har bl.a. medvirket i Spillemand på en tagryg på turné for Fredericia Teater, samt Sweeney Todd og The Wild Party på Fredericia Teater, og derudover medvirket i diverse modeshows som danser.

Richard Gräntz

Richard Gräntz

R_Graentz.jpg

Uddannet på Balettakademiens musikalllinje i Göteborg 2001-04. Har bl.a. medvirket i La Cage aux Folles i Växjö Konserthus, A Chorus Line på Göteborgsoperan, Pilar av kärlek, Footloose, Hair där & everywhere på Teater Thalia i Göteborg, og i Wallmans Golden Hits i Malmø. På Det Ny Teater har Richard senest medvirket i Skønheden og Udyret.

Silas Victor Holst

Silas Victor Holst

Silas_Holst.jpg

Uddannet fra De Danske Danseskoler i 2005, og har i 16 år danset showdans med Niclas Bendixen og Vivi Siggaard. Har medvirket i bl.a. Askepop i Tivoli, Sommer i Tyrol og Mød mig på Cassiopeia på Nørrebros Teater, West Side Story på Fredericia Teater og i Cirkusrevyen 2006 og 2007. Har endvidere medvirket som danser i Turandot i Operaen samt Cinderella på Det Kgl. Teater. På Det Ny Teater har Silas tidligere medvirket i The Producers og Chicago.

Henrik Jessen

Henrik Jessen

Henrik_Jessen.jpg

Uddannet på Balettakademien i Göteborg 2002-05. Derefter direkte til Costa Cruises som sanger/danser, først 6 måneder i Middelhavet og derefter 6 måneder i Caribien. Har bl.a. medvirket i Nøddeknækkeren på Teater Talia i Göteborg og West Side Story på Chinateatern i Stockholm. Var med i ensemblet på Beauty and the Beast på Det Ny Teater i 2007 og har senest medvirket i Chicago.

 

Morten Kjeldgaard

Morten Kjeldgaard

M_Kjeldgaard.jpg

Uddannet i sang og dans hos Anne-Mette Bush, Anne Marie Wessel, Søren Pilgaard, Johan Espeland, Monica Einarsson og Ulla Sell. Har siden 2001 optrådt som danser og sanger ved talrige arrangementer især i Aalborg, har turneret med ADC Dancers i Thailand, og i 2007 optrådte han bl.a. som danser og sanger i Wallmans Salonger i København. Derudover har han de seneste år arbejdet som danseinstruktør og deltaget i adskillige mesterskaber i dans. På Det Ny Teater medvirkede Morten i efteråret 2007 i Chicago.

Malin Landing

Malin Landing

Malin_L.jpg

Diplomeksamen fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Musikhøjskolen i Malmø. Medvirkede i Den Glade Enke på Nøjesteatern i Malmø. Solist med forskellige orkestre, bl.a. Sjællands Symfoniorkester. Har på Det Ny Teater i efteråret 2003 medvirket i The Phantom of the Opera samt som understudy for Christine og Carlotta, i 2004 som søster Sophia og understudy for Elsa von Schräder i The Sound of Music, og Malin har i 3 sæsoner spillet Babette i Skønheden og Udyret.

 

Catherine Leppingwell

Catherine Leppingwell

Er uddannet i England ved Bradford Dance and Theatre Arts Centre og Central School of Ballet i London. Har i London danset med Vienna Festival Ballet, Ballet Creations of London og London Ballet Theatre. På turneer i England og Europa har hun danset i mange balletter, bl.a. Svanesøen og Nøddeknækkeren. Catherine medvirkede i The Phantom of the Opera i Hamburg, på turné i Asien og senere på Det Ny Teater. Senest har hun danset hos Irlands nationale balletkompagni, Ballet Ireland.

 

Kristina Lindblad

Kristina Lindblad

Kristina_Lindblad.jpg

Uddannet fra balletakademierne i Gøteborg og Stockholm. Medvirkede bl.a. i Dødens Triumf på Østre Gasværk Teater, Fantomer på Statens Museum for Kunst og Qudos på Operan i Göteborg samt i flere moderne opsætninger. På Det Ny Teater har hun senest medvirket i The Producers og Skønheden og Udyret.

Mathias Lissmyr

Mathias Lissmyr

Mathias_Lissmyr.jpg

Uddannet på Kulturama i sang og dans 1998-99 og på musikallinjen 1999-2001. Har siden 11-års alderen optrådt på turneer og koncerter med et berømt børnekor i Stockholm, og som voksen sunget i en lang række operaer. Har medvirket i Grease på Nöjesteatret i Malmö og i bl.a. Maskeradbalen, South Pacific og Spindelkvinnans kyss på Malmö Opera. Spillede i 2006 Teen Angel i Grease på Nöjesteatern og medvirkede som danser og sanger i London – The Musical på Diesel Verkstaden. Har på Det Ny Teater spillet rollen som Mary Sunshine i Chicago.

Henrik Lund

Henrik Lund

Henrik_Lund.jpg

Uddannet fra Holberg Skolens musicallinje i København 1997-98 og Rambert School of Ballet and Contemporary Dance 1999-2002. Har medvirket i balletforestillinger på Cochraine Theatre og Lindbury Theatre i London. Medvirkede i 1998 i Me and My Girl på Nørrebros Teater, dansede på Pantomimeteatret i Tivoli i 2003, og spillede i 2004 Jake i Annie Get Your Gun på Odense Teater, på Folketeatret og på turné. På Det Ny Teater har Henrik Lund tidligere medvirket i Beauty and the Beast, The Producers og Chicago.

Linnea Stenbeck

Linnea Stenbeck

Linnea_Stenb.jpg

Uddannet som musikal artist (danser, sanger og skuespiller) på Balletakademiet i Göteborg 2004-07. Har bl.a. medvirket i musicalen Guys and Dolls og Joseph and the Amazing Technicolor Dreamcoat  på Slagthuset i Malmø, Pippi Langstrømpe og Gräset är grönast på Teater Thalia i Göteborg. Har derudover koreograferet Joseph and the Amazing Technicolor Dreamcoat i Alfta, Sverige 2006.

 

Maria Kiens Steenbøl

Maria Kiens Steenbøl

Uddannet danser på Stepz i København 2000. Stod i 2003-04 på scenen i Lido i Paris i showet ”Bonheur”. Hun medvirkede i Cirkusrevyen i 2005, har spillet kabaret i San Remo, Italien og medvirket i Cirkus Charivari i Madrid. Har endvidere medvirket i tv-produktioner som bl.a. Showtime og Melodi Grand Prix.

Anne Suppli

Anne Suppli

Anne_Suppli.jpg

Har siden 1990 medvirket i en række musicals og operetter, bl.a. Grease, City of Angles samt Midt om Natten på Odense Teater. Spillede Dorothy i Troldmanden fra Oz på Folketeatret og har desuden medvirket i Showboat og Fame på Nørrebros Teater. På Det Ny Teater har Anne Suppli tidligere medvirket som Anita i West Side Story, Polly i Crazy for You, Hold mig/Rør mig i The Producers og senest Silly Girl/Mrs. Potts i Skønheden og Udyret.

 

Susanne Thorén

Susanne Thorén

Susanne_Thoren.jpg

Professionel gymnast og medaljevinder i flere svenske mesterskaber. Har desuden arbejdet som danser i Gøteborg i flere kompagnier og medvirket i forestillingen Today med kompagniet Jazz Theatre Gothenburg. Har medvirket i Wallman’s On Tour og i musicalen Cats på Nöjesteatern i Malmø. Medvirkede i tre sæsoner i Skønheden og Udyret på Det Ny Teater.

Andreas Vilsmyr

Andreas Vilsmyr

Uddannet på dramagymnasium 1995-98, på Musikteaterskolan i Bjärnum 1999-2000, og på Performing Arts School  2003. Har medvirket i Cabaret Lohrensberg i Göteborg 2003-05, Garbos Dinnershow på Gran Canaria 2005-06 og Wallmans Salonger i København 2006-07. Spillede Fred Casely i Chicago på Det Ny Teater i 2007.

Henrik Bering Silas Winther

Henrik Bering Silas Winther

Uddannet på Millenium Dance 2000 i London 2001-03, Danseværkstedets grunduddannelse ved Martha Gardner 2000-01 og Teaterskolen Holberg/Brenaa 1997/99. Har sunget i koret Læderhalsene og danset, sunget og optrådt i en lang række musicals, bl.a. Mød mig på Cassiopeia og  Sommer i Tyrol på Nørrebros Teater, West Side Story og Tommy på Fredericia Teater, Atlantis på Musikteatret Vejle og Musikhuset Aarhus, Aladdin på King’s Theatre i Glasgow, samt i Cirkusrevyen 2007. På Det Ny Teater medvirkede Henrik i Chicago i 2007.

Medvirkende børn

Louis
Mathias Mandrup Larsen

Mathias Mandrup Larsen

Mathias_SM_01.jpg

Mathias er 11 år og fra Haslev. Mathias går på Lysholm Skole.

Louis
Oliver Marco Fogh

Oliver Marco Fogh

Oliver_M_SM_01.jpg

Oliver Marco Fogh er 11 år og fra København V. Oliver går på Sankt Annæ Gymnasium.

Louis
Oliver Ryborg

Oliver Ryborg

Oliver_R_SM_01.jpg

Oliver Ryborg er 11 år og fra Dragør. Oliver går på Nordstrandskolen.

Prins Chulalongkorn
Oliver Andersen

Oliver Andersen

Oliver_A_SM.jpg

Oliver Andersen er 12 år og fra Søborg. Oliver går på Vidarskolen.

Prins Chulalongkorn
Jonas Eilskov

Jonas Eilskov

Jonas_SM.jpg

Jonas Eilskov er 11 år og fra Lille Skensved. Jonas går på Ejby Skole.

Prins Chulalongkorn
Behruz Jahangiri

Behruz Jahangiri

Behruz Jahangiri er 11 år og fra København Ø. Behruz går på Sankt Annæ Gymnasium.

Rosemary Coorey Fries

Rosemary Coorey Fries

Rosemary_SM.jpg

Rosemary er 6 år og fra Albertslund. Rosemary går på Holsbjerg-skolen.

Cecilie Emanuel Issa Jensen

Cecilie Emanuel Issa Jensen

Cecilie_SM.jpg

Cecilie er 6 år og fra Høje-Taastrup. Cecilie går på Torstorp Skole.

Luna Gudme Chuayrod

Luna Gudme Chuayrod

Luna_SM.jpg

Luna er 6 år og fra Christianshavn. Luna går i børnehave.

Emil Atari

Emil Atari

Emil_SM.jpg

Emil Athari er 10 år og fra Hvidovre. Emil går på Rønnevangsskolen i Taastrup.

Jannik Weber Lau

Jannik Weber Lau

Jannik Weber Lau er 11 år og fra Veksø. Jannik går på Lærkeskolen i Stenløse.

Oliver Beknes

Oliver Beknes

Oliver Beknes er 10 år og fra København V. Oliver går på Vesterbro Ny Skole.

Zoé Cosnier

Zoé Cosnier

Zoé Cosnier er 12 år og fra København S. Zoé går på Skolen på Islands Brygge.

Katrine Emanuel Issa Jensen

Katrine Emanuel Issa Jensen

Katrine Emanuel Issa Jensen er 9 år og fra Høje Taastrup. Katrine går på Torstorp Skole.

Johanne Stellfeld

Johanne Stellfeld

Johanne_SM.jpg

Johanne Stellfeld er 9 år og fra Brønshøj. Johanne går på Hyttebjerg Skole.

Alberte Hammeken

Alberte Hammeken

Alberte Hammeken er 13 år og fra Glostrup. Alberte går på Søndervangskolen.

Vera Francine Claver

Vera Francine Claver

Vera_SM.jpg

Vera Francine Claver er 12 år og fra Hundested. Vera går på Hillerødskolen i Hillerød.

Amalie Amorøe

Amalie Amorøe

Amalie_A_SM.jpg

Amalie Amorøe er 11 år og fra Brønshøj. Amalie går på Korsager Skole.

Clara Thillemann Madsen

Clara Thillemann Madsen

Clara Thillemann Madsen er 10 år og fra Brøndbyøster. Clara går på Sankt Annæ Skole.

Bjørk Legene Christiansen

Bjørk Legene Christiansen

Bjoerk_SM.jpg

Bjørk Legene Christiansen er 9 år og fra Frederiksberg. Bjørk går på Skolen ved Søerne.

Mathilde B. Kaysen

Mathilde B. Kaysen

Mathilde_Kaysen_SM.jpg

Mathilde B. Kaysen er 9 år og fra Hvidovre. Mathilde går på Esajasskolen.

Magnus Ørby

Magnus Ørby

Magnus_SM.jpg

Magnus Ørby er 8 år og fra Fuglebjerg. Magnus går på Vor Frue Skole i Næstved.

Nicklas Holck Christensen

Nicklas Holck Christensen

Nicklas_SM.jpg

Nicklas Holck Christensen er 10 år og fra Greve. Nicklas går på Holmeagerskolen.

Nina Helms Valbro

Nina Helms Valbro

Nina_SM.jpg

Nina Helms Valbro er 9 år og fra Nærum. Nina går på Vedbæk Skole.

Victoria Carlsson Rønne

Victoria Carlsson Rønne

Victoria_SM.jpg

Victoria Carlsson Rønne er 10 år og fra Hørsholm. Victoria går på Vallerød Skole.

Mathilde Nyegaard

Mathilde Nyegaard

Mathilde Nyegaard er 11 år og fra København S. Mathilde går på Sankt Annæ Gymnasium.

Milla Rested Suri

Milla Rested Suri

Milla_Rested_SM.jpg

Milla Rested Suri er 11 år og fra Værløse. Milla går på Sankt Annæ Gymnasium.

Frida Agnete Westi

Frida Agnete Westi

Frida Agnete Westi er 11 år og fra Frederiksberg. Frida går på Sankt Annæ Gymnasium.

Nathalie Julia Nyegaard

Nathalie Julia Nyegaard

Nathalie_SM.jpg

Nathalie Julia Nyegaard er 11 år og fra København S. Nathalie går på Sankt Annæ Gymnasium.

Sara Rested Suri

Sara Rested Suri

Sara_Rested_SM.jpg

Sara Rested Suri er 11 år og fra Vanløse. Sara går på Sankt Annæ Gymnasium.

Oscar Dietz

Oscar Dietz

Oscar Dietz er 7 år og fra Tisvilde. Oscar går på Tisvilde Skole.

Peter Tang

Peter Tang

Peter Tang er 7 år og fra Søborg. Peter går på Buddinge Skole.

Sara Dabdoub

Sara Dabdoub

Sara_Dabdoub_SM.jpg

Sara Dabdoub er 7 år og fra Valby.

Beatrice Silviya Cooray Fries

Beatrice Silviya Cooray Fries

Beatrice Silviya Cooray Fries er 9 år og fra Albertslund. Beatrice går på Holsbjergskolen.

Emmanuella Adjo Nitschke Madsen

Emmanuella Adjo Nitschke Madsen

Emmanuella_SM.jpg

Emmanuella Adjo Nitschke Madsen er 7 år og fra Jonstrup, Værløse. Emmanuella går på Jonstrup Skole.

Helena Lagoni Isbye

Helena Lagoni Isbye

Helena_SM.jpg

Helena Lagoni Isbye er 8 år og fra Brønshøj. Helena går på Brønshøj Skole.

The King and I
Det Ny Teaters Produktion 
Photo Credit:Rolf Konow
The King and I
Det Ny Teaters Produktion 
Photo Credit:Rolf Konow
The King and I
Det Ny Teaters Produktion 
Photo Credit:Rolf Konow
The King and I
Det Ny Teaters Produktion 
Photo Credit:Rolf Konow
The King and I
Det Ny Teaters Produktion 
Photo Credit:Rolf Konow
The King and I
Det Ny Teaters Produktion 
Photo Credit:Rolf Konow
The King and I
Det Ny Teaters Produktion 
Photo Credit:Rolf Konow
The King and I
Det Ny Teaters Produktion 
Photo Credit:Rolf Konow
The King and I
Det Ny Teaters Produktion 
Photo Credit:Rolf Konow
The King and I
Det Ny Teaters Produktion 
Photo Credit:Rolf Konow
The King and I
Det Ny Teaters Produktion 
Photo Credit:Rolf Konow
The King and I
Det Ny Teaters Produktion 
Photo Credit:Rolf Konow
The King and I
Det Ny Teaters Produktion 
Photo Credit:Rolf Konow
The King and I
Det Ny Teaters Produktion 
Photo Credit:Rolf Konow
The King and I
Det Ny Teaters Produktion 
Photo Credit:Rolf Konow
The King and I
Det Ny Teaters Produktion 
Photo Credit:Rolf Konow
The King and I
Det Ny Teaters Produktion 
Photo Credit:Rolf Konow
The King and I
Det Ny Teaters Produktion 
Photo Credit:Rolf Konow
The King and I
Det Ny Teaters Produktion 
Photo Credit:Rolf Konow
The King and I
Det Ny Teaters Produktion 
Photo Credit:Rolf Konow
The King and I
Det Ny Teaters Produktion 
Photo Credit:Rolf Konow

3 måder at købe billetter

1. Online

Hele døgnet
Køb billet online her

2. Telefonisk

33 25 50 75
Se vores åbningstider

3. Personligt

Gl. Kongevej 29
Se vores åbningstider

Tilmeld dig teatrets

nyhedsbrev

Modtag informationer om premierer, særarrangementer, billetsalg mv. på Det Ny Teater. TeaterNyt udsendes 10 gange om året. Du kan når som helst afmelde dig igen.

Billetter

Læs mere

Planlæg dit besøg

Læs mere

Erhverv

Læs mere

Restaurant

Læs mere

Billetkontor
  • Tlf. 33 25 50 75
  • billet@detnyteater.dk
  • Gammel Kongevej 29
  • 1610 København V
  • Se åbningstider
Administration
  • Tlf. 33 25 60 05
  • adm@detnyteater.dk
  • Gammel Kongevej 29
  • 1610 København V
Forestillinger
  • Miss Saigon
  • Love Me Kenter
  • Tidligere forestillinger
Planlæg dit besøg
  • Praktiske oplysninger
  • Salsplan
Om teatret
  • Teatrets historie
  • Rundvisninger
  • Plakat- og programsalg
  • Pressefotos
  • Jobs
Planlæg dit besøg
  • Praktiske oplysninger
  • Salsplan
Grupper
  • Gruppebilletter og arrangementer for grupper
  • Grupperundvisninger
  • Events
  • Erhvervsklub
  • Middag med Mord
  • Skoler
Følg os
Facebook-f Instagram Youtube
  • Privatlivspolitik
  • Handelsbetingelser
Billetkontor
  • Tlf. 33 25 50 75
  • billet@detnyteater.dk
  • Gammel Kongevej 29
  • 1610 København V
  • Se åbningstider
Administration
  • Tlf. 33 25 60 05
  • adm@detnyteater.dk
  • Gammel Kongevej 29,
  • 1610 København V
Information
  • Planlæg dit besøg
  • Privatlivspolitik
  • Handelsbetingelser
  • Pressefotos
  • Jobs
  • Planlæg dit besøg
  • Privatlivspolitik
  • Handelsbetingelser
  • Pressefotos
  • Jobs
  • Planlæg dit besøg
  • Privatlivspolitik
  • Handelsbetingelser
  • Pressefotos
  • Jobs
  • Planlæg dit besøg
  • Privatlivspolitik
  • Handelsbetingelser
  • Pressefotos
  • Jobs
Følg os
Facebook-f Instagram Youtube

© 2022 Det Ny Teater

Administrer samtykke til cookies
Vi bruger cookies til at optimere vores websted, services, samt markedsføring.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}
Forestillinger
Miss Saigon
Love Me Kenter
Planlæg dit besøg
Praktiske oplysninger
Salsplan
Virtuel tour
Gavekort
Om Teatret
Teatrets historie
Rundvisninger
Billedgalleri
Plakatsalg
Kontakt
Jobs
Cookie- og privatlivspolitik
Grupper
Gruppebilletter
og arrangementer for grupper
Gruppe rundvisninger
Middag med mord
Skoler
Erhverv
Events
Erhvervsklub
Restaurant
Køb Billetter

Oh no! What has happened? This is not good

A mistake has occurred as i should have been replaced with a lot more sexier text than me. Help our web designer by pointing this out