Singin’ in the Rain på Det Ny Teater
Sæsonens største musicalproduktion – en festaften i Det Ny Teater!
GOTTA DANCE!!
Singin’ In The Rain er baseret på musicalfilmen af samme navn.
Musicalen, der regnes for en af verdens bedste, indeholder en række storslåede og elegante dansenumre og nogle af de mest vittige lystspilpassager, der nogen sinde er skrevet.
GOTTA SING!!
Singin’ In The Rain er også et musikalsk mesterværk med en kavalkade af evergreens:
Singin’ In The Rain
Good Morning
You Were Meant For Me
All I Do Is Dream Of You
You Are My Lucky Star
You Stepped Out Of A Dream
m.fl.
HOLLYWOOD I 20’ERNE
Vi er i Hollywood i 20’erne, hvor overgangen fra stumfilm til talefilm byder på helt nye udfordringer til de tidligere så store stumfilmstjerner.
Hvordan genindspiller man en stumfilm som talefilm, når den kvindelige stjerne har en stemme som en skærebrænder?
Klassisk underholdning af højeste karat.
I alt medvirker mere end 50 skuespillere, sangere, dansere og musikere i denne første danske professionelle opsætning af Singin’ In The Rain.
Singin’ In The Rain er iscenesat og koreograferet af Lisa Kent, og scenografien er skabt af Terry Parsons.
Lisa Kent og Terry Parsons har tidligere samarbejdet på flere af Det Ny Teaters forestillinger, bl.a. Disneys Beauty and the Beast og Mary Poppins.