J. M. Barries beretning om Peter Pan og hans venner på togt i et eventyrligt univers fik premiere i London i 1904. Dermed var – som det snart skulle vise sig – skabt en klassiker, en verdenssucces. Stykket har gennem hele århundredet været opført utallige gange overalt i verden. Og i talrige versioner. Barrie benyttede ofte lejligheden til at følge prøvearbejdet, når Peter Pan skulle op, og var ikke bleg for at ændre i manuskriptet – tilpasninger til teatrenes tekniske kapacitet og de medvirkende skuespilleres individualitet.
Efter Barrie’s død i 1937 kom dertil en række bearbejdelser som forlæg for film – Disney og Spielberg – og for flere musicalopsætninger.
I 1911 udsendte Barrie romanversionen “Peter Pan og Wendy”. Også den er blevet en klassiker, oversat til mang,e sprog. På dansk kom en uforkortet udgave i 1984. Den er siden fulgt op af flere forenklede gengivelser, af hvilke den sidste er fra 1998.