EN AF VERDENS BEDSTE MUSICALS…
… i en ny og spektakulær opsætning. Skabt specielt til Det Ny Teater med mere end 50 medvirkende.
Gennem Tim Rice og Andrew Lloyd Webbers blændende og sofistikerede partitur fortælles den betagende historie om ikoniske Eva Peron.
Født i fattigdom, men drevet af ambition og velsignet med karisma, blev Evita starlet som 22-årig, præsidentens elskerinde som 24-årig, landets førstedame som 27-årig, og da hun døde som 33-årig, var en udødelig myte født.
Forgudet af underklassen og foragtet af overklassen blev Evita en politisk celebrity og en af verdens mest magtfulde kvinder. Hun forførte en hel nation og efterlod sig en fascinerende politisk arv, der er enestående i det 20. århundrede.
EVITA, der er gennemkomponeret, byder på en række uforglemmelige sange, bl.a. Don’t Cry For Me Argentina, Another Suitcase In Another Hall, High Flying Adored. Det Ny Teaters sceneproduktion inkluderer også You Must Love Me, det Oscar-vindende hit fra filmen Evita.