Et Broadwayhit
Musicalen Beauty and the Beast havde urpremiere på Broadway i 1994 og blev nomineret til ni Tony Awards. Forestillingen har spillet lige siden og er det show, der har kørt sjettelængst på Broadway.
Forestillingens udvikling fra tegnefilm til musical har blandt meget andet budt på otte nyskrevne sange. Frem til i dag har musicalen været opført i 14 lande verden over med et samlet publikum på mere end 25 millioner.
Efter succesen med Beauty and the Beast har Disney Theatrical Produetions yderligere lanceret musicalversioner af de storslåede fortællinger Løvernes Konge (1998); Klokkeren fra Notre Dame (1999), Aida (2000) og senest Mary Poppins (2004), der samtidig med åbningen kunne fejre sit 40-års jubilæum som tegnefilm. Desuden har Disney lavet en slags kompilationsmusical – On The Record – med alle de elskede sange fra epokens start til slut. I støbeskeen er Tarzan med musik af Phil Collins, Den Lille Havfrue samt Spellbound.
Scenografi, kostumer, iscenesættelse og koreografi er i Det Ny Teaters produktion af Beauty and the Beast skabt specielt til teatret. Opsætningen er ikke blot en skandinavienspremiere – det er også første gang overhovedet, en af Disneys musicals sættes op i de nordiske lande.