Oplev musicalklassikeren over dem alle i en overdådig opsætning.
Sprogprofessor Henry Higgins indgår et væddemål med Oberst Pickering. Kan han løfte blomsterpigen Eliza Doolittle op fra storbyens rendesten til high society ved at lære hende at tale korrekt? Han former hende efter sit ideal af en sofistikeret kvinde. Men hvem forvandler egentlig hvem?
Baseret på George Bernard Shaws skuespil Pygmalion byder My Fair Lady på et af de mest vidunderlige partiturer med en perlerække af evergreens.
Fuld af humor, elegance, medrivende dansenumre, uforglemmelige karakterer og betagende scenografi fra Covent Gardens blomstermarked over Ascots fornemme væddeløb til Ambassadørens bal.
Få en festaften med et af musicalhistoriens absolutte hovedværker.
I alt mere end 50 medvirkende skuespillere, sangere, dansere og musikere.
Spilleperiode:
Februar - april 2026.
Spilletider:
Ons & torsdag 19:30, fre 20, lør 15 og 20, søn 15.
Varighed:
2 timer og 50 min. inkl. 20 min. pause.
Aldersanbefaling:
Fra 7 år.
Autorerne
Musik
Frederick Loewe
Alan Jay Lerner (manuskriptforfatter og tekstforfatter) og Frederick Loewe (komponist) skrev nogle af de mest mindeværdige amerikanske musicals, heriblandt My Fair Lady, Camelot, Brigadoon, Paint Your Wagon og Gigi. Blandt deres mest berømte sange er ”Almost Like Being in Love”, ”I Could Have Danced All Night” og ”Thank Heaven for Little Girls”.
Lerner blev født i New York City i 1918 og gik på Choate og Harvard. Loewe blev født i Berlin i 1901 af østrigske forældre, debuterede som pianist med Berliner Symfoniorkester som 13-årig og kom til USA i 1924. De to mødtes i 1942 i Lambs Club i New York City, da Loewe henvendte sig til Lerner med ønske om at samarbejde om en forestilling.
I 1947 fik de deres første Broadway-succes med Brigadoon, efterfulgt i 1951 af endnu en succes med Paint Your Wagon, som blandt andet indeholder sangene “They Call The Wind Maria”, “I Talk to the Trees” og “Wand’rin’ Star”.
I 1956 havde My Fair Lady premiere på Broadway med Rex Harrison og Julie Andrews i hovedrollerne. Forestillingen bliver ofte kaldt ”den perfekte musical”, spillede 2.717 gange og solgte over fem millioner eksemplarer af cast-albummet.
Deres filmmusical Gigi fra 1958 vandt ni Oscars, og i 1960 kom den sidste store succes i deres samarbejde, Camelot, med Richard Burton og Julie Andrews.
I 1974 lokkede Lerner Loewe ud af pensionisttilværelsen for at arbejde på deres sidste fælles projekt: en filmudgave af Antoine de Saint-Exupérys Den lille prins. Lerner fortsatte med at samarbejde med andre komponister, herunder Burton Lane, Leonard Bernstein og André Previn.
Dialog og sangtekster
Alan Jay Lerner
Alan Jay Lerner (manuskriptforfatter og tekstforfatter) og Frederick Loewe (komponist) skrev nogle af de mest mindeværdige amerikanske musicals, heriblandt My Fair Lady, Camelot, Brigadoon, Paint Your Wagon og Gigi. Blandt deres mest berømte sange er ”Almost Like Being in Love”, ”I Could Have Danced All Night” og ”Thank Heaven for Little Girls”.
Lerner blev født i New York City i 1918 og gik på Choate og Harvard. Loewe blev født i Berlin i 1901 af østrigske forældre, debuterede som pianist med Berliner Symfoniorkester som 13-årig og kom til USA i 1924. De to mødtes i 1942 i Lambs Club i New York City, da Loewe henvendte sig til Lerner med ønske om at samarbejde om en forestilling.
I 1947 fik de deres første Broadway-succes med Brigadoon, efterfulgt i 1951 af endnu en succes med Paint Your Wagon, som blandt andet indeholder sangene “They Call The Wind Maria”, “I Talk to the Trees” og “Wand’rin’ Star”.
I 1956 havde My Fair Lady premiere på Broadway med Rex Harrison og Julie Andrews i hovedrollerne. Forestillingen bliver ofte kaldt ”den perfekte musical”, spillede 2.717 gange og solgte over fem millioner eksemplarer af cast-albummet.
Deres filmmusical Gigi fra 1958 vandt ni Oscars, og i 1960 kom den sidste store succes i deres samarbejde, Camelot, med Richard Burton og Julie Andrews.
I 1974 lokkede Lerner Loewe ud af pensionisttilværelsen for at arbejde på deres sidste fælles projekt: en filmudgave af Antoine de Saint-Exupérys Den lille prins. Lerner fortsatte med at samarbejde med andre komponister, herunder Burton Lane, Leonard Bernstein og André Previn.
Frit efter G.B. Shaws skuespil og Gabriel Pascals film.
Teaterforlag: Nordiska Aps
Det Kreative Team
Iscenesættelse
Martin Lyngbo
Uddannet sceneinstruktør fra Statens Teaterskole i København i 2003. Har på Det Ny Teater iscenesat The Sound of Music. Har derudover iscenesat en lang række forestillinger, operaer og musicals på store scener i ind- og udland. Var direktør på teatret Mungo Park fra 2005 til 2017. Modtog Reumert-prisen Årets Opera for sin iscenesættelse af Intet på Det Kongelige Teater i 2021, og i 2023 Årets Musikteaterforestilling med Dracula på Aarhus Teater og Den Jyske Opera.
Scenografi og kostumer
Paul Farnsworth
Uddannet i teaterdesign på Wimbledon School of Art. Har på Det Ny Teater skabt scenografi og kostumer til bl.a. Peter Pan, My Fair Lady, The Sound of Music, The Producers, Wicked, Love Never Dies, Evita, Billy Elliot, Jekyll & Hyde, Anything Goes, Annie Get your Gun, Spillemand på en Tagryg, Dance of the Vampires, Kinky Boots og Miss Saigon. Han har derudover skabt scenografi og kostumer til langt over 100 forestillinger, og modtog i 1997 en Olivier Award for sin scenografi til Passion. Blandt hans teaterdesigns til forestillinger i England kan nævnes The Producers, Jesus Christ Superstar, Annie Get Your Gun, Candide, Afraid of the Dark, Charley’s Aunt, The Boy Friend, Whistle Down The Wind, The Way of the World, Smash, On Your Toes, Lend Me A Tenor, Mrs. Warren’s Profession, Entertaining Angels, Noises Off, Shall We Dance, Flashdance The Musical, Half a Sixpence, Dr. Doolittle og Scrooge (Green Room Award for Best Set & Costume Design).
Musikalsk indstudering
Per Engström
Diplomeksamen fra Musikhögskolan i Stockholm med kantor- og organisteksamen i 1978 og orkester- og kordirigenteksamen i 1982. På Det Ny Teater har Per Engström dirigeret samtlige opførelser af The Phantom of the Opera og Cats. Han har endvidere på på Det Ny Teater dirigeret og virket som musikalsk instruktør på The Producers, Beauty and the Beast, The King and I, Les Misérables, Mary Poppins, Wicked, Annie, Singin’ in the Rain, Love Never Dies, Crazy For You, Evita, Billy Elliot, The Sound of Music, Jekyll & Hyde, Anything Goes, Chicago, Annie Get Your Gun, Spillemand på en Tagryg, Dance of the Vampires, Waitress og Oliver! Har været ansat ved Malmö Stadsteater, operaen i Göteborg samt Oscars Teatern i Stockholm, hvor han bl.a. dirigerede The Phantom of the Opera fra 1989-95.
Koreografi
James Leece
Uddannet fra Royal Ballet School og The London Studio Centre. Har på Det Ny Teater koreograferet The Sound of Music og medvirket i Sister Act, Miss Saigon, The Producers, Spillemand På En Tagryg, Dance of the Vampires, Oliver!, Kinky Boots, Anastasia og The Sound of Music. Har medvirket i balletter og musicals i England, bl.a. som Johnny i Dirty Dancing, titelrollen i The Snowman og Don Lockwood i Singin’ in the Rain. I Danmark har han desuden medvirket i Nøddeknækkeren i Tivoli.
Medvirkende
Eliza Doolittle
Sofie Topp-Duus
Uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 2014. Debuterede i 2004 på Det Ny Teater som Liesl i The Sound of Music. Har derudover medvirket i bl.a. Skammerens Datter på Odense Teater (2014-15), Sommer i Tyrol på Aalborg Teater (2016) og Hair på Østre Gasværk Teater (2023). Hun har også medvirket i Midt om natten (2018), og senest har hun spillet rollen som Lykke i filmen Lykke Post Partum (2025).
Professor Henry Higgins
Peter Plaugborg
Uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 2007. Har på Det Ny Teater medvirket som kaptajn von Trapp i The Sound of Music. Har derudover en lang række store roller bag sig både på teatret, film og tv. På teatret har man kunnet opleve ham i store roller i Othello, Lang dags rejse mod nat, som indbragte ham en Reumert, og senest Edward II på Betty Nansen Teatret. Han har også medvirket i en lang række film og tv-serier og har bl.a. modtaget to Robert-priser for Thomas Vinterbergs film Submarino og DR-serien Ulven kommer
Oberst Pickering
Kim Hammelsvang
Uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater 2006. Har på Det Ny Teater medvirket i The Phantom of the Opera, Les Misérables, Mary Poppins, Wicked, Annie, Singing´in the Rain, Skønheden og Udyret, The Sound of Music, Jekyll & Hyde, Annie Get Your Gun, The Book of Mormon, Dance of the Vampires, Kinky Boots, The Producers, Anastasia. og som Engineer i Miss Saigon. Har også spillet bærende roller på andre teatre, bl.a. Zan Zan i Atlantis i Tivoli, i Jordens Søjler og Skammerens Datter på Østre Gasværk og senest som Bob i skuespillet Nye Tider på Folketeatret. Har på tv bl.a. spillet titelrollen i Herman Bang på DR1 og medvirket i revyer og kabareter. Modtog en Reumert for sin rolle i Miss Saigon på Det Ny Teater og blev Årets mandlige revykunstner i 2016 samt var nomineret til Årets Dirch i 2014.
Alfred P. Doolittle
Tommy Kenter
Uddannet fra Statens Teaterskole. Debuterede på Det Ny Teater som 10 årig i forestillingen Den Forelskede Kamphane, allerede som 11 årig debuterede han på film i Cirkus Buster og har siden været med i en lang række af danske film, TV-serier og satireprogrammer. På teatret har han medvirket i bl.a. Svejk på Betty Nansen Teatret, Matador the Musical, Kong Lear på Det Kongelige Teater og senest som Tevye i Spillemand på en Tagryg på Det Ny Teater. Har herudover sat egne shows op på teatret, herunder Kentex – En mand du ikke kan nå.
Freddy Eynsford-Hill
Sebastian Harris
Uddannet fra Det Danske Musicalakademi i 2015. Har på Det Ny Teater medvirket som Tony Elliot i Billy Elliot, Jesus i The Book of Mormon, Monsieur André i The Phantom of the Opera, Motel i Spillemand på en Tagryg, Ogie i Waitress, i Dance of the Vampires, som Mr. Sowerberry i Oliver!, som Mr. Price i Kinky Boots, som Leo Bloom i The Producers og senest i Miss Saigon. Han har desuden medvirket i en lang række andre musicals, bl.a. Cabaret, The Sound of Music, Nøddebo Præstegaard på Folketeatret samt Shu-bi-dua the Musical, Klokkeren fra Notre Dame på Fredericia Teater, musicalen Margrethe og Billy Elliot på Det Kongelige Teater.
m.fl.
I alt mere end 50 medvirkende,
skuespillere, sangere, dansere
og musikere.
3 måder at købe billetter
1. Online
Hele døgnet
Køb billet online her
2. Telefonisk
33 25 50 75
Se vores åbningstider
3. Personligt
Gl. Kongevej 29
Se vores åbningstider