Oplev for absolut sidste gang Tommy Kenters livslange kærlighed ”KENTEX” med nye barokke indslag og swingende musikalske øjeblikke.
EKSTRAFORESTILLINGER 29., 30. OG 31. OKTOBER.
Tommy Kenters absolut sidste KENTEX er et veloplagt gensyn med hans trofaste figurer: Rudy S. Kleützner, Alf Velling og den lidt umodne og umoderne teenager KJELD – i helt nye situationer.
Derudover kaster Tommy Kenter sig ud i helt nye udfordringer og forsøg på at “klø folk på ryggen – et sted hvor de ikke selv kan nå”. Bl.a. med “funny bones-comedy” dvs. mime til musik og lydeffekter. Og nyopdagede tekster af den hedengangne humorist Finn Søeborg og en række af de allerbedste sange fra “The Great American Songbook”.
Til dette sidste show har KENTER allieret sig med den skønne pige-comedy-vocal trio Intrio under ledelse af jazzvokalisten og bakkesangerinden Ann Farholt.
Ved denne lejlighed har de fået rollen som Kentex Sisters.
Så trænger I til en musikalsk og humorfyldt aften med plads til både det bevægende og den respektløse barokke humor – den humor som fremkalder den latter, der kommer gråden i forkøbet … så er den mest oplagte mulighed: SIDSTE KENTEX – MERE SMUKT END BRUGT!